Så hold dog kæft med det jammer.

I forbindelse med at jeg ved mit lokale pizzeria var inde for at hente en nr. 5 med ekstra ost fordrev jeg tiden med, at læse lidt i nogle ugeblade. Her stødte jeg på en artikel med en masse vrede kvinder. Årsagen til deres vrede var, at 9000 kvinder hvert år dør af hjertekar sygdomme.

Årsagen var ikke for meget alkohol, fed mad, overvægt eller stress. Jeg kunne forstå på kvinderne, som talte Trine Panum Kjeldsen fra Tv2/nyhederne, Sanne Salmonsen, m.fl, at det var lægestandens skyld fordi de så efter symptomer, som kun passede på mænd.

Som det altid gør, så griber det ene det andet når vi snakker kvinder, og hurtig føg beskyldningerne igennem luften om, at der generelt ikke blev ofret megen opmærksomhed på kvinde-sygdomme, og at vi måtte gøre oprør mod denne manglende ligestilling.

Nu ved jeg ikke hvilke cirkler de ærede damer bevæger sig i, men er der et sted på jordkloden hvor kvindesygdomme har det offentliges bevågenhed, så er det Danmark. Der findes ikke en pamflet ved lægen, som ikke omtaler kvindesygdomme fra A til Z. Der går ikke en uge uden, at der er offentlige kampagner, som fokuserer på kvindesygdomme, kvinde-helbred og kvindelige skavanker. Man kan ikke åbne for tv uden at man hører og ser om brystkræft og moderlivsundersøgelser.

Hører man noget om mandlige sygdomme? Nej intet udover de sædvanlige reklamer for viagra, og alligevel skal man hører på en flok medie-kvinder, som står og opfordre til kvindekamp på baggrund af et påstået manglende fokus på kvinder og sygdomme. Man skal være både blind, døv, dum, og en smule død, hvis man ikke igennem de sidste 20 år har været tvangsindlagt til, at høre den ene kampagne efter den anden, som udelukkende fokusere på kvindesygdomme. Alt imens der er stort set stille omkring mandlige sygdomme og kræftformer.

Som en forbrugeroplysning kan jeg nævne, at der dør flere mænd af prostatakræft end der dør kvinder af brystkræft. Der dør også flere mænd af hjertekarsygdomme end der dør kvinder af selvsamme, og så lever kvinder jo 5 år længere end mænd.

Men damernes forargelse over de 9000 kvinder som dør, skal pludselig pakkes ind i en ligestillingskamp og et kvindeoprør, til trods for, at kvinderne i dette land har det offentlige sundhedsvæsen og mediernes fulde opmærksomhed. Det værste er, at disse kvinder slet ikke magter at se på M/K som mennesker og dermed fokusere lidt mere på helheden. Man er så En-dimensionel i sit syn og sit jammer, at man kun ser sit eget køn.

Jeg plejer at sige, at hvis man hører en flok kvinder på en cafe, som sidder og jamre sig, så kan man være sikker på, at de snakker om ligestilling. Dette til trods for, at vi lever i verdens mest ligestillede land, og kvinder aldrig nogensinde før har været så forkælet og ansvarsfrie.