Godt nytår

I aften er det nytårsaften. Den største festdag i hele året. Hele landet er på den anden ende og vi har ladet op til denne aften det meste af måneden. I aften siger vi farvel til det gamle og halløj til det nye.

Lige så længe jeg kan huske tilbage har nytårsaften været min hadeaften nr. 1. Jeg kan ikke døje denne aften og alt dens geil. For hvad er nytårsaften? Det er en aften præcis som enhver lørdag aften, men som er skruet op til et vanvittigt forventnings-tyranni. Kvinderne er i gallakjoler, mændene i habit og høj cigar. Alting skal minimum være 50 % vildere, flottere og festligere. Det er et karneval midt i den mørke tid. Et karneval uden danserytmer og forårets lune sommerstråler.

Alle steder er fyldt til bristepunktet med folk, som altid er lidt fuldere end normalt, lidt mere belastende end hvad godt er, og lidt mere barnlig end hvad der passer sig til voksne mennesker. Det er mænd som sidder og ryger sig hvide i ansigtet med den altid nødvendige cigar, det er kvinder som i gallakjolen til over 2000. kr. sidder og hælder champagne ned i kavalergangen fordi de er overrislet og stor snalret af forventningerne til denne happy-psykotiske festaften.

Derfor bliver aften også altid en skuffelse. Forventningens glæde er altid den største og aften står som regel aldrig mål til disse forventninger. Tværtimod. Den er indbegrebet af antiklimaks og bristede illusioner. Og så vågner vi alle op til nytårskuren med slanketips til kvinderne og vandvognen til mændene. Nogen af os får en vinterdepression fordi det sner og er mørkt i tiden der kommer, mens andre kaster sig ud i nytårsforsætter, som altid bærer mere bræg af december måneds dårlige samvittighed over julefrokoster, fed mad og overtrækket på bankbogen. Og Gud hjælpe mig om vi så ikke gentager det hele igen om 365 dage.

I skrivende stund har jeg endnu ikke bestemt mig til, om jeg vil tage imod de invitationer jeg har fået, eller om jeg i stedet vil udvikle en midlertidig social fobi og blot holde mig inden døre. Der bliver nemlig masser af festlige stunder i januar, fordi folk har fået armene ned igen, opfører sig normalt, hvilket gir grobund for hyggelige sammenkomster og et mere socialt natteliv, som ikke afbrydes af kanonslag, folk på nytårs-trip og enlige mødre, som er på jagt efter et nytårsknald. Men uanset hvad, så glæder jeg mig til det hele er overstået, og vi kan se frem mod foråret.