Jeg vil gerne bede den ærede læser om, at læse dette svar fra Joan Ørting til en mand, som i ren depression har søgt hendes råd om hans kones utroskab.Hej Joan
Jeg er nygift med en kvinde, som jeg elsker over alt på jorden. Vi har været sammen i næsten et år, før vi blev gift. Nu en måned efter finder jeg ud af, at hun havde sex med sin eks-fyr en måned før, vi blev gift.
Hun siger, at han pressede hende til det. Jeg siger, hun må have haft lyst, siden hun gjorde det. Så nu har jeg bare lyst til at forlade hende.
Skal jeg tilgive eller gå?
Hun siger, at han pressede hende til det. Jeg siger, hun må have haft lyst, siden hun gjorde det. Så nu har jeg bare lyst til at forlade hende.
Skal jeg tilgive eller gå?
Tvivleren
Kære tvivler
Hvad får du ud af at gå? Jo, du får ret! Ret i, at hun er forkert og bør straffes for sine handlinger. Men dilemmaet er, at din straf vil ramme dig selv, fordi du elsker hende så meget, at det ikke vil give dig den tilfredsstillelse om hævn, som du drømmer om.
Jeg synes, at du skal tage en beslutning om at have tillid og stole på det, din kone fortæller dig, og tilgive hende for, at hun ikke magtede at sige nej og sætte en grænse overfor eks-fyren.
Måske er din kone rigtig dårlig til at sige nej og giver hellere andre, hvad de vil have, end hvad hun selv ønsker.
Måske er din kone rigtig dårlig til at sige nej og giver hellere andre, hvad de vil have, end hvad hun selv ønsker.
Der er mange mennesker, og især kvinder, der 'lider' af den slags hensynsbetændelse, og selvom det i dette tilfælde er gået ud over dig, så kan jeg garantere dig for, at det går hårdest ud over dem selv.
Du er en anden type og forstår ikke, at nogen kan have sex uden at ville det selv, men det sker for rigtig mange kvinder hver eneste dag.
Kærlig hilsen
Joan
Min mening om Joan's svar til denne mand.
Det er en hård melding på et tidspunkt hvor alt ellers skulle være lykke og harmoni, men jeg forstår ikke, at manden søger råd hos Joan Ørting. Hun har alt for ofte afsløret hendes manglende objektivitet i forbindelse med kvinder og mænds dårligdomme.
Hun gør som kvinder gør bedst i forbindelse med utroskab. Hun fralægger kvinden ansvaret for hendes egen liderlighed og forræderi, og dette endda med et til lejligheden opfundet begreb ”hensynsbetændelse” Herefter ber hun manden om, at tilgive sin kone og stole på hende fremover, samtidig med at hun fortæller ham, at hans kone ikke kan sige nej til sex med en anden mand, grundet hendes mystiske tilstand ”hensynsbetændelse” i underlivet. Hun gør kvinder til børn, som ikke kan stilles til ansvar for deres egne handlinger, herunder at bedrive utroskab med sin ekskæreste 1 måned før sit bryllup.
Hun gør som kvinder gør bedst i forbindelse med utroskab. Hun fralægger kvinden ansvaret for hendes egen liderlighed og forræderi, og dette endda med et til lejligheden opfundet begreb ”hensynsbetændelse” Herefter ber hun manden om, at tilgive sin kone og stole på hende fremover, samtidig med at hun fortæller ham, at hans kone ikke kan sige nej til sex med en anden mand, grundet hendes mystiske tilstand ”hensynsbetændelse” i underlivet. Hun gør kvinder til børn, som ikke kan stilles til ansvar for deres egne handlinger, herunder at bedrive utroskab med sin ekskæreste 1 måned før sit bryllup.
Skal man så også som mand kunne undskylde sit utroskab med, at man ikke kan sige nej grundet "liderlighedsbetændelse" i de nedre regioner?
Joan Ørting er en parodi og hendes råd bør ikke tages som andet end - et grænseland mellem middelmådighed og uduelighed. – Den eneste der får noget brugbart ud af denne brevkasse er EB og Joan selv, når hun indløser checken i banken, for hendes mere eller mindre kvindechauvinistiske sludder og vrøvl.
Men det værste er, at hendes uduelighed og inkompetence får direkte konsekvenser for de mennesker, som tager hende seriøs og skriver til hendes ”terapeutiske” brevkasse. Jeg vil opfordre Ekstra Bladet til, at udvise lidt moral og afslutte hendes ansættelses-forhold.
Joan Ørting er en parodi og hendes råd bør ikke tages som andet end - et grænseland mellem middelmådighed og uduelighed. – Den eneste der får noget brugbart ud af denne brevkasse er EB og Joan selv, når hun indløser checken i banken, for hendes mere eller mindre kvindechauvinistiske sludder og vrøvl.
Men det værste er, at hendes uduelighed og inkompetence får direkte konsekvenser for de mennesker, som tager hende seriøs og skriver til hendes ”terapeutiske” brevkasse. Jeg vil opfordre Ekstra Bladet til, at udvise lidt moral og afslutte hendes ansættelses-forhold.
23 kommentarer:
Hørt, hørt, hørt. Bravo ! Jeg tilslutter mig. Få hende sparket ud. Kvinden er det tætteste man kommer på et talende lokum!
Carsten
Hvad synes du, at manden skulle gøre?
jeg har ikke nødvendigvis det rette svar til manden, men jeg har opfordret ham til, at søge råd ved en proffesionel som har kompetencen til, at rådgive i sådanne sager. Jeg forholder mig til, at hendes råd, for selv ikke-faglærte indenfor området, bærer præg af, at hun har en dobbeltstandard i måden hvorpå hun ser de forskellige problemstillinger. Dette alt efter om spørgeren er en mand eller kvinde.
Alt for ofte umyndiggøre hun kvinden og friholder denne for en ansvar, mens hun i stedet giver manden ansvaret for kvindens egne dårligdomme. Jeg synes det pågældende indslag med alt tydelighed viste, at hun ikke formår, at sætte sig udover hendes egen kvindelige horisont, og det diskvalificerer hende i mine øjne til, at varetage en brevkasse, som omhandler mandlige og kvindelige problematikker.
Hun er en del af et kvindeligt syndrom i medierne, som ofte forsøger at tørre aben af på manden, og indfører dobbeltstandarder. I det her tilfælde har en kvinde været sin mand utro med sin ekskæreste 1 måned før deres bryllup, og joan’s svar er, at kvinden ikke kan bebrejdes hendes egen liderlighed da hun lider af hensynsbetændelse. Vor herre bevares, siger jeg bare.
Jeg kan ikke helt se, at det er et dårligt råd!
Han må jo een gang for alle gøre op med sig selv, om det er noget, han kan slå en streg over eller ikke, og handle derefter.
J.Ø. giver jo sit synspunkt, og ikke en løsning, for den har kun manden selv.
Han må blandt andet overveje om det, hun har gjort, har sået en mistro hos ham selv, som han kan håndtere, for det er nok det, der i virkeligheden er problemet.
Hans tanker kunne være, at hun har gjort det før - selvom hun skulle giftes, og så kan hun vel også finde på at gøre det selvom de ER gift.
Hvis det er den slags tanker, han går rundt med, så ville mit råd have været, at se at blive skilt i en fart inden I får børn, der skal betale prisen.
Den slags mistro, kan et parforhold ikke overleve i det lange løb.
J.Ø. skal da hverken afgøre skyld eller straf - ingen af delene er relevante.
Tagkatten, problemet er igen de dobbeltstandarder og det signal som JØ sender via sine svar. Hun fastholder kvinden i en umyndig rolle, som ikke-ansvarlig for egne dårligdomme, og hun gør hende endda til et offer for hendes “hensynsbetændelse”
Joan Ørting har ikke haft problemer med, at placerer skyld og ansvar i andre indlæg når det er manden, som er skurken. Hun fremstår derfor partisk og inkompetent, da hun ikke formår af opretholde en neutralitet i sine svar generelt.
Jeg kan godt forstå hvad du siger, men hun laver jo et opgør med en forestilling om at kvinden, der boller udenom er en luder, mens manden bare er en scorekaj.
Og jeg kan godt forstå at hun kører den vej. På papiret giver vi hinanden ligestilling, men det gør vi ikke i følelseslivet (jeg véd godt jeg generaliserer), - på det punkt er vi bare ikke nået så langt.
Jeg vil gøre en lille sammenligning:
Der er ikke mange, der løfter et øjenbryn, hvis manden kommer hjem og lugter af et par fyraftensbajere (og det er der faktisk ret mange, der gør hver dag), men hvis konen gør det - måske endda hver dag, så har hun et alkoholproblem - hun er lidt af en sut.
Så jeg ser hendes måde at behandle mange problemer iblandet en konstant puffen til indgroede fordomme, og det kan jeg ikke se er så galt.
Det aktuelle råd, - det, du har indsat i indlægget - synes jeg hun behandler rigtigt.
Husk nu at hun kommer med synspunkter, og at det måske er en fordel, at hun ikke er specielt “main-stream”.
Tagkatten, hvis der er noget i dag der er fedtet ind i fordomme, så er det, at mænd altid er skurken, mens kvinderne altid er ofre for omstændighederne, og derfor uden skyld i deres egne dårligdomme. Jeg synes JØ, hvis vi tager din vinkel, er med til at fastholde en gammeldags og utidssvarende holdning om, at kvinder er ofre og ikke kan stilles til ansvar for deres handlinger, hvilket er dybt diskriminerende overfor hun-kønnet.
Men jeg har tidligere udtalt, at årsagen til denne dobbeltstandard skyldes “pæn-pige” syndromet, hvor kvinder forsøger at bevare denne rolle ved, at undrage sig skyld og ansvar for deres egen færden inden for de problematikker, som findes i det moderne kønsliv.
Du ser det som en måde at forsvare kvinder mod fordomme, mens jeg ser det som et hykleri og en dobbeltstandard indenfor ligestillinge. Du kommer med et eksempel vedr alkohol, men jeg kunne give et tilsvarende vedr utroskab hvor manden altid udnævnes til skurken, mens kvinden er offeret.
Med ligestilling kommer både skyld og ansvar og denne påtager kvindekønnet sig ikke, hvis de friholdes et ansvar for egne dårligdomme.
Nu er hun vel ikke parterapeut, men kendt for at rådgive folk i deres sexliv? Jeg vil da nødig spørge bageren om lapning af min cykel :-)
Fille
Manden er jo fuldstændigt til grin- han skulle kyle hende ud på stedet.
Hun er enten en so eller alt for umoden til ægteskab.
Er det ikke ligegyldigt, hvad årsagen er? Det første hun skriver er, at han ikke opnår andet end hævn og tab ved bare at smide hende ud. Så han må gøre op med sig selv, om det er det han vil.
Du skriver på et tidspunkt at kvinden ikke kan bebrejdes hendes liderlighed, men det er jo faktisk ikke udgangspunktet for svaret, idet kvinden har sagt, at hun lod sig presse.
Jeg har set Joan forsvare mænd ofte, og jeg synes generelt hun antager en rolle, hvor hun ikke dømmer nogen - hverken mænd eller kvinder. Jeg tror, at du lader dine egne fordomme præge det, du læser.
Jeg har set problemstillinger taget op af hende, som var stort set enslydende, men med to forskellige svar, alt efter om spørgeren var mand eller kvinde.
Altid med en fordømmelse af manden, og med en bortforklaring af kvindens forræderi. Altid med en ansvarsgørelse af manden, og en ansvarsfornægtelse af kvindens rolle.
Jeg tror desværre ikke, at kvinder er i stand til, at sætte sig udover deres eget køn og se tingene køns-neutralt, grundet jeres emotionelle “over-load” og hele den ideologiske offer-romantik, som er en del af de kønslige problemstillinger. Jeg ved ihvertfald, at JØ ikke er i stand til dette. Dertil har jeg efterhånden læst for mange svar fra damen.
Men jeg har givet mit syn på sagen, og det er naturligvis tilladt, at være uenig, men det er heller ikke forbudt, at se tingene i et lidt andet lys.
Mit råd ville være at de skulle sætte sig ned og få en ordentlig snak om værdier og holdninger til såvel sex, som hele livet. Så kan de finde ud af om de skal blive sammen, men en enkelt smutter synes jeg ikke er nok til at smide et (sam)liv væk på.
JØ …..tja….jeg synes da hun passer meget godt ind i EB stilen. Pop pop pop, regner det ikke for noget seriøst.
Hidtil bedste kritik af Joan Ørting. Debatten raser på Ekstra bladet grundet dit indlæg, og forhåbenlig læser dammen med.
Sandormen
Joan Ørting har desværre via sit medietække fået en rolle, som en kompetent sexolog og terapeut, som nogen mennesker desværre lytter til.
Man skal ikke læse ret mange indlæg af hendes, før det går op for selv den mest tungnemme, at hun er et blålys.Hun deler vandene. Nogen synes hun er god, mens andre finder hende inkompetent, lige som du gør.
Jeg vil nøjes med at erklære mig enig i dit indlæg, og så ellers glæde mig over, at jeg aldrig vil søge hendes råd.
Du siger: “Jeg tror desværre ikke, at kvinder er i stand til, at sætte sig udover deres eget køn og se tingene køns-neutralt,…..”
Naaah - jeg synes ikke du har helt ret.
Det er en forestilling, fordi man ubevidst tager udgangspunkt i at man selv har ret. Man véd godt, med sin fornuft at det ikke nødvendigvis er sådan, men ubevidst ER det udgangspunktet - der kan ikke være andre - ellers ville det være umuligt at argumentere ud fra egne holdninger, og dermed umuligt at argumentere andet end med påtagethed.
Det er ikke nogen tilfældighed, at det er en kvinde, der er brevkasseredaktør - VAR det en mand, så skulle han være meget kontroversiel, og være kendt for at være det. Sten Hegler var meget kontroversiel, da han og Inge kørte en tilsvarende brevkasse, - ellers havde han ikke fanget folks interesse.
Det er en kvinde, fordi kvinders seksualitet er et af universets største mysterier - for mænd altså, hvilket viser, at mænd ikke forstår ret meget af kvinders seksualitet, og kvinder forstår altså bedre mænds seksualitet end omvendt.
Kvinder er bedre til at sno manden om sin lillefinger end mænd er til at sno kvinder.
Ja, tagkatten, dream on. Nu udviser du en typisk kvindelig nedgørelse af den mandlige sekualitet, som udspringer fra det hav af bøger, som er kommet de sidste mange år om den kvindelige. Hvis ellers man gider udvide horisonten en smule, så vil man hurtig erfare, at den mandlige seksuealitet er lige så forfinet/avanceret, som den kvindelige. - Det er en skrøne udsprunget af fordomme, apropos, at den mandlige seksualitet er simpel og ligetil, mens det kvindelige er noget finere og mere indviklet. Det viser i høj grad hvor lidt kvinder egentlig har gidet, at udvide deres egen horisont, og blive kloge på mænd.
At du mener, at kvinder bedre kan sno mænd omkring deres lillefinger, må stå for din egen holdning. Det er et lidt hoverende argument, at tillægge det noget positivt, at kvinder benytter sig mere af manipulation end det mandlige, for det er jo det, som du i virkeligheden siger. Og det er samtidig udtryk for en underlig disrespekt for jeres kønslige modpol.
Jeg er ikke sikker på, at du har ret, og jeg kan ihvertfald ikke genkende det for egen verden, men jeg forsøger også på, at holde på mit maskuline indslag, som værende lige så vigtigt, som kvindens, herunder også min mandlige seksualitet, som værende noget kvinden bør gøre sig klogere på, hvorfor jeg ikke har så travlt med, at tækkes jeres følelses-tyranni og dertilhørende påstået avanceret seksualitet.
Jeg kan eksempelvis finde kvindens G-punkt 3 ud af 4 gange. Kan du finde mandens P-punkt?
Jeg er enig med brokkassen i at Joan ikke er den skarpeste kniv i skuffen at ty til i sådan et tilfælde. For eksempel afgør Joan her rask væk at det er et spørgsmål om ret og uret. Det gør hun uden at have sat sig ind i mandens problemer, det er i hvert fald det billede vi gives af blogindlægget, det ville have været rart med et link til den side, hvor “det sner”.
Joan kommer, som det her er fremlagt, slet ikke dybt nok ned i mandens dilemma,. Joan holder sig til den juridiske overflade, hvor vi altså er dybt nede i det psykologiske morads fordi det handler om mandens følelser til konen. Lige der er Joan altså uskarp ad pommern til.
Joan synes at se helt bort fra at vi har at gøre med en såret mand, der har opdaget at løftet konen gav var brudt ALLEREDE før de var gift. Joan fortrænger helt at konen stod og løj under vielsen omkring troskaben, hvor konen udmærket godt vidste at hun allerede havde været manden utro.
Kvinden har et betændt “overjeg”, der ikke virker og et jeg, der er svagere end drifterne som Freud kaldte for “det”. “Det” er her liderligheden. Konens kuk i sin psyke overser Joan…
Mandens “jeg” er såret fordi konens “overjeg” er betændt og fordi hendes “det” er stærkere end hendes bevidste “jeg”. Konen synes at både løgne og utroskab er ok, det demonstrerede hun tydeligt med utroskaben, før vielsen. Noget kunne tyde på at betændelsen ikke har ædt konens “overjeg” helt, siden manden dog har fået nys om utroskaben. Vi fik ikke at vide, hvordan han hørte om den utroskab. Hvis det ikke var fra konen selv er det endnu en indikation på ikke-fungerende overjeg…
Jeg tror ikke på at den hændelse omkring utroskaben er det eneste, der får manden til at have lysten til at gå, kærlighed tilgiver alt, siges det. Det lyder på mig som om hun har løjet før, siden han ikke rigtigt tror hende.
Joan tager frygteligt fejl, hvis det nu er tilfældet at konen er “vaneløgner”, hvilket noget altså indikerer uden at være udtalt. For er konen vaneløgner, så er bedst for manden at komme væk fra en kvinde, der totalt sætter hans følelser til side, ved at dyrke løgne og utroskab. Hvis det er sådan, så spolerer manden sit eget selvværd ved at blive hos en, der disrespekterer ham så groft som det er tilfældet her.
Jeg synes faktisk det er et godt råd. Hvad i alverden får han ud af at smide hende ud hvis han elsker hende? Et hvert parforhold har sine kriser, og hvis vi gav op hver gang ville de ikke kunne fungere nogensinde.
Punkt 1, så anholder jeg hende for hendes generelle manglende kønsneutralitet, hvor hun ofte gør kvinder ansvarsløse for deres egne ugerninger. I dette tilfælde via et opfundet begreb som hedder “hensynsbetændelse” - Joan Ørting laver ofte en kønslig dobbeltstandard, og nu gentager jeg mig selv, hvor hun friholder kvinder for et ansvar for eget forræderi. I det her tilfælde sammensætter hun en teori om, at kvinden her har følt sig presset af ekskæresten til, at bedrive utroskab en måned før hendes bryllup med henvisning til et selvomfundet begreb, som ingen mening giver.
Begrebet giver lige så meget mening, og har lige så megen validitet, som en mand der undskylder han utroskab med begrebet “liderligheds-betændelse”
Punkt 2. Om man bør give op hver gang vi forråder hiannden på den ene eller den måde, er straks en anden sag, men i det her tilfælde starter kvinden et fælles projekt (ægteskabet) med et forræderi, og dette på et tidspunkt hvor man må kunne forvente, at hun svæver på en lyserød sky, og ser frem til, at starte en tilværelse op med manden.
Man behøver hverken være par-terapeut eller samlivs-ekspert for at se, at fundamentet allerede nu er råddent, og næppe kommer til, at fungerer. DEt er jo ikke en hvilken som helst mand hun bedrivber sin utroskab med, men en ekskæreste, som hun måske stadigvæk har følelser for, og ihvertfald ikke er i stand til, at afvise.
Nøj, hvor er I kvinder dog forstående når det er en af jeres egne, som begår en forræderisk handling. Det må man da lige huske, at noterer.
Jeg vil her på falderebet sige følgende omkring denne kedelige situation for manden. at kvinden her åbenbart opsøger sin eks-kæreste 1 måned før sit eget bryllup. Det tyder ikke på, at hun lider af “hensynsbetændelse” - Hva laver hun overhovedet med sin ekskæreste på tidspunkt hvor hun står foran, at skulle giftes med en anden mand, og sammen med ham starte et fælles projekt, som gerne skulle bygge på respekt, kærlighed og troskab? I stedet starter hun dette med et forræderi og efterfølgende tørre hun sin dårlig samvittighed af på manden, som nu må kæmpe med dette svigt, herunder også Joan’s begrebs-forvirring.
Hun har givet efter for sine lyster og taget en tur med eks’en for at mindes gamle dage. I sidste ende må det være op til manden at afgøre med sig selv om hans kærlighed til kvinden kan overleve et ægteskab, som starter med et forræderi, og et svigt. Kærlighed gør blind, siger man, men man behøver ikke blive dum af det, og derfor ville jeg personligt afslutte tingene. Hun har allerede svigtet hans tillid og deres fælles fremtid.
“Kærlighed gør blind, siger man, men man behøver ikke blive dum af det”, hahaha, true.
Jeg er lidt forbavset over: hvor sort/hvidt dramatisk et svigt de fleste af jer mener utroskab er. Sex er blot en fysisk ting. Basalt som mad og varme.
Jeg ville være møj mere bekymret og føle mig svigtet, hvis det var fortroligheden og symbiosen, der blev skabt med en anden i hemmelighed.
Men som sagt: Vi er jo heller ikke alle ens.
Bogi
“Jeg er lidt forbavset over: hvor sort/hvidt dramatisk et svigt de fleste af jer mener utroskab er. Sex er blot en fysisk ting.”
Det passer jo ikke. Sex er også intimitet og hengivelse til sin partner. Det er en fælles handling som er med til, at bygge bro på mange andre områder af et parforhold. Sex er måske en basal funktion, men det er også en social handling, som er forbundet med følelser og tillid til hinanden.
At reducerer det til udelukkende et basalt behov er noget darwinistisk vrøvl. Mennesker er de eneste arter, som dyrker sex for nydelsens skyld, herunder også som en del af en tosomhed, der knytter nogle følelsesmæssige bånd mellem disse.
Derfor er utroskab også et svigt imod den tillid og den gensidige respekt, som et forhold skal hvile på.
Send en kommentar